At bære slør på sin bryllupsdag er en af de ældste traditioner, når det gælder brudens påklædning. I gamle dage mente man, at sløret beskyttede bruden mod det onde og bragte bruden godt ind i ægteskabet. Det beskyttende slør medførte, at kvinderne havde begrænset udsyn, og de blev derfor nødt til at blive fulgt op af kirkegulvet.
De fleste tror ikke længere på, at sløret beskytter mod det onde, og mange brude står derfor i et dilemma om at bære slør eller ej. Dette kan for mange være en proces fyldt med overvejelser, og her vil Milan Bride gerne guide dig bedst muligt igennem.
Fordele
Et slør kan tilføje en elegance og romantik til brudens udseende, som andre accessories ikke formår. Samtidig pifter sløret en klassisk brudekjole op og løfter hele udseendet.
På jeres bryllupsbilleder vil sløret tilføre et fortryllende og drømmende udtryk, imens sløret omslutter jer midt i et kys.
Du kan også spørger dig selv, om der nogle sinde en mere passende begivenhed til at bære slør? Svaret er nej, så hvis du vil have muligheden, så skal du omfavne den på jeres bryllupsdag.
Ulemper
Når dette er sagt, skal man som brud ikke bære slør, hvis man ikke synes, at det bidrager positivt. Et slør kan nemlig stjæle opmærksomheden fra kjolen, da nogle slør kan skjule de smukke og unikke detaljer ved drømmekjolen.
Derudover er det klogt at overveje praktikken i et slør, da det er en lidt mere vanskelig accessory at bære, især på vindfølsomme dage. Her er det en god idé at vælge et slør med lidt tyngde i kanten.
Gode råd
Hvis du som brud ønsker at bære et slør på din bryllupsdag, så husk at vælge sløret ud fra din kjole. Kjolen er hovedelementet i dit endelige look, og det er derfor vigtigt, at sløret passer til kjolen og ikke omvendt. Det er dermed vigtigt, at du prøver både kjole og slør sammen før jeres bryllupsdag.
Hvis du drømmer om, at sløret skal dække dit ansigt op ad kirkegulvet, så husk endelig en let makeup, så makeuppen ikke smitter af på sløret. Hvis sløret skal falde langs dit ansigt, så øv dig i at løfte sløret på en elegant måde, så det ser ubesværet ud på jeres bryllupsdag.
Når du skal vælge det rigtige slør, er det en god idé at overveje, hvordan du ønsker dit hår skal sættes. Nogle slør egner sig bedst til løst hår, imens andre passer til opsat hår. Alt efter hvilken håropsætning du ønsker, skal sløret sættes fast på en måde, så det sidder hele dagen. Dette er de professionelle bedst til.
Alternativ til slør
Hvis du som brud på jeres store dag ikke ønsker slør, men stadig godt kunne tænke dig accessories til dit hår, så er håropsætninger med både friske og kunstige blomster en smuk løsning, som er med til at løfte hele looket. Hårpynt med de fineste perler og sten kan tilføre både opsat og løst hår et ekstra touch af elegance, som med sikkerhed vil få dig til at stråle hele dagen.
Hos Milan er vi specialister inden for slør og andet hårtilbehør.
Du er altid velkommen til at komme ind og se vores store udvalg i vores butik i hjertet af Odense.